Lad os huske nutidens skole
De seneste 15 mdr. har 56 lærere/børnehaveklasseledere valgt at stoppe på kommunens 10
folkeskoler. Yderligere 10 er gået på pension, og heraf har over halvdelen tilkendegivet
overfor den lokale lærerkreds at de gik tidligere end oprindeligt planlagt, fordi opgaverne
ændrede sig i en retning, der ikke gav tilstrækkeligt mening.
En vellidt og dygtig skoleleder sagde den 30/1 farvel til Sengeløse Skole og HTK for at være,
som han kalder det, ”bare skoleleder igen”.
Det er en melding, kommunen burde være nysgerrig på, lige som man burde interessere sig
for, om kommunen gør det rigtige i forhold til at fastholde dygtige ledere, dygtige lærere mv.
Ifølge KL og Cowi koster det mellem 250.000 og 400.000 at miste en medarbejder.
Beregningen er anslået tab bestående af videnstab, dårligt arbejdsmiljø og øget sygefravær.
Jens Arnt skabte resultater på Sengeløse Skole, der ikke lader sig tilbagevise. Skolen er i hans
”regeringstid” udviklet fra en skole, der i 2011 skulle bevise sin berettigelse med fare for at
miste overbygningen til en skole med over 50% flere elever og en velfungerende overbygning
med et karaktergennemsnit ved afgangsprøverne som er steget fra 6,0 i 2011 til 8,0 ved
seneste prøve. Jens selv giver æren til en dygtig og meget engageret personalegruppe, og så
peger han på, at nogle af de forandringer, der følger af Fremtidens Skole, bekymrer ham. Han
er ikke tilhænger af, at kommunen har valgt at lægge ét koncept ned over undervisningen.
Man er nødt til at kigge på de enkelte børnegrupper, mener han, og hans råd til politikere og
administrationen i HTK er derfor også at give skolerne lidt friere tøjler. ”Lad være med at
konceptstyre folkeskolen. Der skal være rum til at give børn det, de har brug for, dér hvor de
er”, siger han i interview til Stina Feldby Egerup i Dagbladet 25/1/2019.
Konceptet bag Jens’ henvisning er ”Pædagogisk arkitektonisk princip- og konceptprogram”,
som er vedtaget af byrådet. Spørgsmålet er, om byrådet egentlig har vedtaget et
konceptprogram, eller havde intentioner om en retning, der kunne udfoldes mangfoldigt
under hensyn til de enkelte børnegrupper både fagligt og socialt og så lade undervisningen
tilpasse ud fra det. I så fald er der gået noget tabt under oversættelsen og det er værd at tage
op til overvejelse hurtigst muligt, eftersom udrulningen er i fuld gang.
Kunne man f.eks. forestille sig at project based learning stadig vil være helt centralt i HTK´s
skolepolitik, samtidig med at den enkelte skole får frihed til samtidig at pejle efter den enkelte
børnegruppe og bruge konceptet i det omfang det giver lokalt mening?
Vi skal passe på, at vi ikke taber nutidens skole samt vores dyrbare børn, dygtige
medarbejdere og bekymrede forældre på gulvet under jagten på fremtidens skole.
Læserbrev bragt i dagbladet og lokalavisen, februar 2019
Af Thomas Bak og Emil Viskum.