Fremtidens skole

Mange forældre og medarbejdere har rejst bekymringer om de fine visioner om fremtidens skole.
Socialdemokratiet og Enhedslisten stiller derfor et byrådsforslag, der skal gøre fremtidens skolevision realistisk og give skolerne mulighed for at fungere i hverdagen. I den forbindelse vil vi gerne kvittere for, at vores medarbejdere allerede før Fremtidens Skole- projektet har skabt gode resultater.

Kommunens folkeskoler præsterer fint, selvom flere skoledistrikter har mange familier med socio-økonomisk vanskelige vilkår. Fremtidens Skole-initiativerne står dermed på skuldrene af en etableret folkeskole med mange styrker, der skal bygges videre på.

Socialdemokratiet og Enhedslisten foreslår derfor nedenstående initiativer, som vi gerne drøfter med vores kolleger i byrådet, i håb om at vi kan samles om initiativerne: Byrådet kommer med en utvetydig tilkendegivelse af, at vedtagelsen af ”Pædagogisk Principprogram” og andre beslutninger om Fremtidens Skole IKKE er en plan for detailstyring af skolerne. Det er heller ikke en beslutning om at indføre ÉN LÆRINGSMETODE på skolerne. Byrådet har et stærkt ønske om, og forventning til forvaltningen om, at skolerne sættes i spidsen for udviklingen af Fremtidens Skole. Derfor vedtages nedenstående præciseringer:

  1. Der sikres en stærk forankring lokalt på skolerne: Ledere, medarbejdere, elever og forældre skal
    sættes i spidsen for udviklingen af ”Fremtidens Skole” fra august 2019
  2. For at imødegå problematikken om ”One Size Fits All”, beslutter byrådet, at skoleledelse,
    personale og skolebestyrelse forventes at stå sammen om at udvikle ”modeller” for implementering
    af Fremtidens Skole
    –  modeller kan indeholde en blanding af projektmoduler og fx danskfaglige bånd i de små klasser
    –  modeller kan indeholde en kombination af projektforløb og fagopdelte undervisningsforløb
  3. Ingen krav om et bestemt antal uger ude på de enkelte skoler, men Styregruppens minimumskrav
    om 2×2 uger har byrådets opbakning
  4. Mulighed for at fritage bestemte årgange – f.eks. udskolingen, så de kan leve op til eksamenskrav
    og nå gennem pensum (der ligger allerede obligatorisk projektopgave i Folkeskoleloven)
  5. Personalet, elever og forældre deltager i løbende evaluering, så der løbende kan justeres, hvis der
    er negative effekter for børnenes trivsel og faglige resultater
  6. Arbejdet med ”21. århundredes færdigheder” kan udføres på andre måder end gennem
    længerevarende, innovative, problemorienterede, autentiske læringsforløb
  7. skolebestyrelserne inddrages mht. at afgøre, i hvilket omfang længerevarende, innovative,
    problemorienterede, autentiske læringsforløb passer ind på deres skole
    Skolerne er forskellige, har forskellige elevgrupper og forventninger fra forældre. Det ønsker
    byrådet i højere grad at anerkende og respektere med ovenstående tiltag/ændringer.

Byrådsforslag fra A og Ø om en mere inddragende og pragmatisk tilgang til fremtidens skole.
Byrådsmøde, april 2019