Penge fra strejke og lockout skal ikke føre til besparelser

Som en konsekvens af, at der endnu ikke er opnået enighed om fornyelse af
overenskomsterne på det offentlige område, har fagbevægelsen pr. 4/4 varslet
strejker og KL pr. 10/4 varslet lockout. Eventuelle strejker og ikke mindst en
omfattende lockout vil komme til at få store konsekvenser for borgerne i Høje-
Taastrup kommune. Derfor opfordrer vi parterne til at anstrenge sig til det yderste for
at undgå en sådan situation.

Strejker og ikke mindst massiv lockout vil betyde, at Høje-Taastrup umiddelbart får
en stor besparelse på lønudgifter under en mulig konflikt.

Socialdemokratiet og Enhedslisten foreslår imidlertid, at en evt. opnået besparelse på
løn ikke tilgår kommunekassen, men at de økonomiske midler fastholdes inden for de
respektive områder.
Herudover foreslår vi, at evt. Brugerbetaling (i strejke- og lockoutperiode)
tilbagebetales til borgerne.

 

Byrådsforslag fra A og Ø om at sparede penge på en evt. Lockout skal blive på skoleområdet.
Byrådsmøde, marts 2018.