Byrådsmøde 2020/02/21

Byrådsmøde februar 2020-02-21

 

3: Forslag fra A og Ø om ugentlig motion i arbejdstiden

 

Motion og træning har stor betydning for den enkeltes sundhed, men motion og træning har også betydning for arbejdsmiljøet, for sygefraværet og for den potentielle nedslidning, som ikke mindst folk med fysisk hårdt arbejde er udsat for. Derfor er det ikke kun for den enkelte, men også for arbejdspladsen en god idé at medvirke og motivere til, at medarbejderne laver målrettet træning. Erfaringen fra en række andre arbejdspladser, private som kommunale, viser, at det langt de fleste steder ikke blot er muligt, men også er en stor succes for såvel medarbejder som arbejdsplads og et initiativ, der ligefrem kan være med til at øge produktiviteten.

 

Høje-Taastrup kommune har i 2019 tilsluttet sig ”Bevæg dig for livet” med ambitiøse målsætninger om, at 9500 flere borgere skal være fysisk aktive. Det er en god og vigtig vision, og på samme måde skal vi have en stærk vision, når det kommer til vores medarbejdere.

 

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker derfor, at lederne på hver af kommunens arbejdspladser skal sætte motion og træning på dagsordenen og tage en dialog med medarbejderne om, hvordan denne mulighed kan bringes i spil på deres lokale arbejdsplads.

 

Det er/vil være meget forskelligt, hvordan og hvornår denne mulighed kan bringes i spil, og på nogle arbejdspladser vil ugentligt motion i arbejdstiden måske ikke kunne lade sig gøre i første omgang af forskellige årsager. Men alle arbejdspladser er forpligtigede til at drøfte, hvordan og hvor langt man kan nå med visionen,

 

Den overordnede ramme for motion og træning i arbejdstiden bør være:

 

Træning i arbejdstiden må ikke skabe ekstra pres i den øvrige arbejdstid. Dette beskrives i træningsplanen og APV’en.

Træning sker som udgangspunkt sammen med andre – det vil sige de nærmeste kolleger.

Respekt for den enkelte kollega. Enhver kollega har ret til at sige fra og takke nej til træning. Det er en del af arbejdspladsens mangfoldighed og tolerance at respektere den enkeltes ønske om ikke at deltage i træning.

Træning skal bygge på en konkret træningsplan, som udarbejdes for grupper af ansatte, der udfører opgaver, der er ens eller tilnærmelsesvist ens.

Træningen skal som udgangspunkt kunne foregå i arbejdstøjet, hvor der ikke er brug for bad efterfølgende.

Initiativet vil ikke koste noget at drifte, men for at understøtte det bedst muligt, ønsker vi at finde midler til at understøtte det med uddannelse af lokale sundhedsambassadører på arbejdspladsen og med mindre tilskud til materialer og instruktører, der indledningsvis kan knyttes til.

 

 

4: Forslag fra C om henvendelse til regeringen om udligningsforslaget

(undlad)Heldigvis er det sådan, at stort set alle partier på tværs af folketinget går ind for, at der skal være udligning. Det gør de fordi at de er enige om, at den geografiske spredning ikke skal afspejles i social ulighed. Vi er med andre ord allesammen enige om(måske lige med undtagelse af Hans Toft i Gentofte)at det ikke vil være rimeligt, hvis man på Lolland skulle have den højeste skatteprocent kombineret med det laveste serviceniveau samtidig med at historien var den præcis omvendte i Gentofte. Der skal være mulighed for at levere en anstændig behandling af alle borgere i Danmark og der skal ikke være en radikal social kløft mellem de fattige og rige kommuner i Danmark. Det vil gøre, at lille Danmark vil knække over, sammenhængskraften vil stækkes betydeligt og prisen i den anden ende vil blive stor. Lige netop derfor er udligning både klogt, rimeligt og godt og lige netop derfor går vi alle ind for den. Det skal vi alle huske at holde os for øje inden rivegildet går i gang.

For når vi alle er enige om at udligning er godt, så må en efterfølgende debat om hvordan pengene skal fordeles tage udgangspunkt i de konkrete kriterier og udregningsmodeller. Det har dog ikke været muligt at tage denne debat da regeringen mildest talt har været nølende med oplysninger omkring hvordan de er kommet frem til de konkrete tal i udspillet og jeg har endnu ikke set et overskueligt overblik, som gør det muligt at se om der er sket en rimelig udligning og det er yderst kritisabelt.

Så hvis jeg skulle skrive et brev til finansministeren og socialministeren vil fokus være på, at det i en fart skulle blive gennemskueligt efter hvilke kriterier og hvordan pengene er fordelt, så der kunne være en saglig debat i forbindelse med arbejdet med udligningsreformen.

 

I det konkrete brev her fra byrådet, som sagen jo handler om bedes regeringen om at genoverveje sit udspil med udgangspunkt i følgende 4 kritiere.

1: at kompensationen for uddannelseskriteriet forlænges- herunder at høje taastrup kommune opretholder et tilskud på 14 millioner. Det er vi helt enige i Enhedslisten, men for god ordens skyld er det ikke en nyhed i forbindelse med udligningsreformen at finansieringstilskuddet bortfalder, da allerede var besluttet af den tidligere regering, men det bliver effektueret i forbindelse med nuværende udligningsreform. Men summa summarum var Enhedslisten imod at finansieringstilskuddet var midlertidigt, da den gamle regering besluttede det og det er vi stadig, når den nye regering nu vil effektuere det i forbindelse med udligningsreformen. Så det første kriterier skrev vi gerne under på-

2: At der ikke flyttes penge fra hovedstadsområdet til resten af landet – herunde høje taastrup kommune ikke skal tabe 15 millioner kroner. Som tidligere nævnt har jeg ikke set nogle tal som sagligt underbygger at der ikke burde udlignes en eneste øre fra hovedstadsområdet til resten af landet. Og når man principielt går ind for at der skal finde udligning sted, synes jeg det er usagligt og for karakter af at alle har mest travlt med at sikre flest muligt penge til egen kommune uden at skele til det overordnet mål, de reelle kriterier og de konkrete tal.

3:At regeringen inddrager borgernes rådighedsbeløb som vigtigt parameter i udligningssystemet. Overordnet synes vi at det er et rimeligt perspektiv at rådighedsbeløbet pga. Dyrere boligpriser madvarer m.m. bliver lavere i hovedstadsområdet. Men dette perspektiv bør samtidigt ses i et større billede, hvor de synenergier som der er ved at være en del af hovedstadsområdet også indgår. F.eks. bryster borgmesteren sig tit af, hvor stor succes kommunen har med at tiltrække erhvervslivet og deraf stigende skatteindtægter og her er Høje Taastrups geografiske beliggenhed i tilknytning til hovedstaden ikke helt uvæsentligt.

4: At der i stedet laves en mindre- men mere præcis- justering af udligningssystemet, som sigter mod at hjælpe de 5-10 kommuner, som beviseligt har reele økonomiske og strukturelle vanskeligheder, og at denne justering primært finansieres af staten. Jeg er enig i at staten og regeringen burde kaste langt flere penge ind i en udligningsreform, da langt de fleste kommuner i danmark er presset i forhold at levere en acceptabel velfærd. Men da netop mange kommuner er presset er jeg ikke enig ift. præmissen om at det reelt kun er 5-10 kommuner som har brug for udligning og i mange kommuner, hvor der ikke er økonomiske problemer har prisen været velfærdsforringelser for borgerne.

Jeg skal her til sidst nævne blot hvis nogle var tvivl efter udligningsdebatten har været igennem den politiske framing. At Høje Taastrup modtager penge i udligning og det kommer vi stadig til som udligningsudspillet er nu, men vi vil komme til at modtage færre penge.

 

På denne baggrund vil vi i Enhedslisten ikke stemme for at vi sender det konkrete brev. Men vi stemte gerne for et brev hvor vi opfordrede til større gennemsigtighed og åbenhed ift. kriterier. Vi vil også gerne stemme for en opfordring til opretholdelse af uddannelseskriterieret og en opfordring til at der skal puttes langt flere statslige midler ind i udligningsreformen samt at rådighedsbeløbet skal indgå i en samlet social vurdering af hovedstadsområdet. Men den konkrete udformning af brevet kan vi ikke stemme for, da vi simpelthen ikke sagligt med det talgrundlag jeg har set, kan vurdere om alle kravene i brevet er saglige og rimelige. Derfor undlader vi at stemme.

 

 

 

5: I – Status på arbejdsklausuler

Der skal ikke herske tvivl om at vi i Enhedslisten havde syntes, at det var en god idé at stramme klausulerne en anelse som Odense Kommunes kontrolteam foreslår, idet at det vil gøre kontrollen mere effektiv.

Det er dog ikke Enhedslisten som har flertallet i byrådet og da flertallet ikke har ville følge Odense kommunes anbefalinger, har det været vigtigt for os, at arbejdsklausulerne kom til at stå stærkest muligt, så de kan være med til at sikre ordentlige arbejdsvilkår og at Høje Taastrup kommune ikke kommer til at medvirke til social dumping.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6: I – Kommissorium for analyse af fremtidig placering af renseanlæg

(godkend)

 

 

7: I – Tillæg 1 til spildevandsplan 2017 – 21

(godkend)

 

 

8: I – Forskrift for bygge- og anlægsarbejde, vedr. støj, støv og vibrationer

(godkend)

 

 

9: I – Forslag til lokalplan 1.80 for Rolighedsvej/Nyhøjsvej

(godkend)

 

 

10: I – Lokalplan for etageboliger og rækkehuse i Nærheden, syd for stationsforpladsen

(godkend)

 

 

11: I – Tilskud fra EU til forprojekt om entreprenørskab i udsatte boligområder

(godkend)

 

 

12: I- Taskforce-Handicaps analyse af sagsbehandlingen på det specialiserede social-område for

voksne

(godkend) I Enhedslisten kan vi godt tage Taskforce-handicaps analyse til efterretning og vi kan også tage administrationen prioritering af handlinger til efterretning. Der skal lyde samtidig lyde en ros til vores medarbejdere som overordnet får meget ros i rapporten.

 

Rapporten har dog ingen anbefalinger ift. BPA, da det område ikke har været en del af opgaven. BPA er et uhyggeligt komplekst område, som har store konsekvenser for den enkelte borger. Pga. Af den store kompleksitet ser man også at det er et de områder, hvor man eksempelvis har flest hjemvisninger i ankestyrelsen. I Enhedslisten har det derfor været centralt, at der i det videre kvalitetsarbejde, er stor fokus på kvalitet på BPA-området og vi er glade for at både socialudvalget og økonomiudvalget har været enig i den betragtning således at der vil blive fremlagt en politisk sag om det fremtidige kvalitets arbejde med BPA.

Derudover er vi glade for at der skal arbejdes med vores kvalitetsstandarder så de er præcise og retvisende, men også at de bliver skrevet i et forståeligt sprog. En af anbefalingerne fra Taskforce-handicap går på at man skal bruge kvalitetsstandarder mere aktivt i kommunikationen med borgere ift. sagsafgørelser og det er sikkert også meget klogt. Men så er det altså vigtigt, at man skal kunne læse og forstå vores kvalitetsstandarder uden at skulle være uddannet socialrådgiver eller jurist. Så det arbejde hilser vi også velkommen.

 

 

13: I – Allonge til “Vedtægt for selvejende institution Diamanten”

(godkend)

 

 

 

 

14: I – Kroppedal Museum Budgetforslag 2020

(godkend)

 

15: I – Godkendelse af samarbejdsaftale om Spejdernes Lejr 2022

(imod) I Enhedslisten synes vi at det er forkert at bruge 4 millioner kroner af kommunens penge på en spejderevent, da de 4 millioner kunne bruges bedre på borgernær velfærd.

Jeg er sikker på at spejderne og de besøgende vil få en rigtigt god lejr, men jeg tror ikke på at det vil betyde det store i brandingværdi for Høje Taastrup kommune og så mener jeg altså pengene var bedre brugt på eksempelvis flere hænder i vores daginstitutioner og på vores plejecentre eller flere penge til to-voksen-ordning i vores folkeskoler.

Derudover synes jeg også man bør skænke alle de fugle og andre dyr som bor i Hedeland en tanke. Jeg tvivler på at de synes det er sjovt at blive invaderet af 40.000 spejdere og gæster.

Så i Enhedslisten stemmer vi imod samarbejdsaftalen.

 

 

16: I – Godkendelse af forslag til Egnsteateraftale 2021-2024

(godkend)

 

 

17: I – Takster venteliste ældreboliger

(godkend)

 

 

18: I – Puljemidler til projekt på de skærmede enheder

(godkend)

 

 

19: I – Tilskud til uddannelsespuljer for ledige borgere

(godkend)