Høje Taastrup – en kommune for alle.

Høje Taastrup – En kommune for alle

Enhedslisten vil kæmpe for, at Hø¸je Taastrup  bliver en kommune for alle, hvor der er plads til mangfoldighed.

 

Vi skal begynde at vise alle kommunens dygtige ansatte tillid. Den offentlige sektor er ved at drukne i kontrol og dokumentation, og de enkelte ansatte føler ofte, at de i højere grad dokumenterer end leverer, samtidig med at de ofte ikke har tiden til at læse de andre opgaver, de skal læse. Denne problemstilling skal kommunen blive bedre til at håndtere gennem medarbejderinddragelse og ved at rykke balancen mod flere varme hænder.

 

Vi skal i langt højere grad satse på den grønne dagsorden, og her skal Høje Taastrup være sig sit ansvar bevidst. Her skal bl.a. kigges på vores affaldssortering , som kan blive meget bedre. 

Hvis det står til Enhedslisten, skal vi heller ikke have en motorring 5, da forskningen viser, at flere veje fører til flere biler og øget pres på vores klima. Vi skal i stedet satse  hårdt på bedre offentligt transport og grønne løsninger.

 

Stemmer du på Enhedslisten, er det samtidig en stemme på ordentlige forhold for de mest socialt udsatte. Arbejdsløse, psykisk syge, handicappede og misbrugere skal hjælpes og ikke forfølges af kommunen. Ingen borgere i Hø¸je Taastrup kommune skal miste deres forsørgelsesgrundlag.  Kommunen  skal oprette det nødvendige antal fleksjob og seniorjob, og om nødvendigt ansættes folk, til de har genoptjent dagpengeretten.

 

Vi skal satse på velfærd for alle fremfor skattelettelser til de få.